Klubnyheder

Nyt Samarbejde med Kadetten

23. maj 2022, 22.42

Social Sunday ride med afslutning på Kadetten

CK Kronborg har lavet en samarbejdsaftale med Cafe Kadetten på Kronborg, hvor vi den sidste søndag hver måned giver alle klubbens medlemmer for at mødes til gratis kaffe/varm chokolade og Kadettens hjemmebag efter dagens cykeltur.

 

Rent praktisk afholder vi fremover Social Sunday Ride den sidste søndag i måneden. Det betyder, at alle som har lyst kan mødes kl ca 12.30 ved brohuset (Kadettens Cafe ved indgangen til Kronborg). Alle klubbens medlemmer er velkomne. I den officielle søndagstræning på landevej tilpasses turen, så den slutter 12.30. Alle, som kører selv eller på andre hold (B&U, Kvinder på Landevejen, MTB) eller som vil køre en tur selv er velkomne kl 12.30. Eneste betingelse er, at komme i klubtøj og kende dagens kodeord, så vil man kunne få udleveret varm drik og hjemmebag. Vi håber mange vi bakke om dette tiltag. Tilmelding kan ske på både holdsport og Facebook.

 

Café Kadetten er en del af de social økonomiske virksomhed - Fonden Kadetten. De uddanner og skaber meningsgivende arbejdspladser for unge med særlige behov. Cafe Kadetten tilbyder lækre hjemmelavet, bæredygtige og økologiske måltider. Kadetten har tidligere støttet CK Kronborg ved at levere gratis sandwich til alle hjælperne under En Forårsdag i HELL-singør.