Nyhedsbrev fra bestyrelsen - juni 2018

Nyhedsbrev juni 2018.
Kære medlemmer – det er snart sommerferie, men der venter en masse spændende aktiviteter i klubben. Find derfor kalenderen frem og sæt en masse krydser:
Vi holder Åbent Hus Arrangement i klubben lørdag den 11. august kl. 10. Der er fællestræning i forskellige gruppe fra Gefionsvej, og vi mødes i klubben igen kl. ca. 12 til grillpølser, sodavand/øl.
Vi håber på at se så mange medlemmer som muligt, og kender man nogle mulige emner så tag dem endelig med.
Der er annonceret klubmesterskaber på hjemmesiden under events-kalender 2018. Af hensyn til Sommercuppen mm. flyttes datoerne til:

TT tirsdag 28/8 og

Linjeløb i Sverige 2/9

MTB søndag 26/8
Der kommer mere info om dette senere.

Der bliver rytterfest 27/10, hvor vinderne bliver fejret. Vi har ikke besluttet, hvordan den skal holdes, men er der nogle af jer medlemmer, der har et blændende forslag, hører bestyrelsen gerne om det.
Vi plejer også at udnævne ”Årets CKK´er”. Bestyrelsen modtager meget gerne seriøse forslag til årets modtager med en god begrundelse!
Vi skal afholde cross weekend 6. og 7. oktober. Der er hårdt brug for hjælpere. Der skal bl.a. sættes bane op onsdag, torsdag og fredag om aftenen og afvikles løb lørdag og søndag og nedtages bane.
Bestyrelsen har besluttet, at man ved deltagelse på mindst to dage kan optjene et gavekort til gratis deltagelse i rytterfesten.
Der skal også afholdes trænerweekend i Sverige 22. og 23. september – og hvis man har en træner/turleder gemt i maven og endnu ikke sluppet ham eller hende ud, så var det måske en mulighed? Vi hører gerne fra dig!

 

Bedste hilsner

Bestyrelsen.