Generalforsamling Onsdag 21. Marts kl. 19.30

Vi nærmer os onsdag den 21/3, hvor klubben holder den ordinære generalforsamling i klublokalerne kl. 19.30.

Der er tidligere udsendt dagsorden.

Den er nu oprettet som event på (den nye men ikke færdige) hjemmesiden. Prisen er naturligvis 0 kr. men af hensyn til planlægningen vil bestyrelsen meget gerne vide, hvor mange der kommer.

Håber vi ses.

Bestyrelsen. 

Tilmeldingsfrist
Tir. 20. mar.

Sted
Gefionsvej 63, 3000 Helsingør

Flotte resultater på Århus Cykelbane

GrotePrejs2015_S.jpg

Så er cross-sæsonnen startet (5. september) med Grote Prejs festival i Århus.
En totaloplevelse - tradition tro kørt - på og omkring Århus Cykelbane. Carl Erik Sorensen kørte friskt fra starten og fik en 3. plads i herrernes elitefelt.
Juice Gudnitz vandt U17 trods et styrt som slog luften ud af ham i den sidste del af løbet.
En spændende sæson er dermed sat igang med ild og røg og champagnesprøjt. 
Godt gået Juice og Carl. 
Vi glæder os til at følge sæsonen!!!

Spinning hos ForeverFit

Tomahawk Indoorbike lukkede hold afvikles på topmoderne spinnercykler med alt til faget hørende inden for computerteknologi, så vi hver især kan følge vores fremskridt. Blandt de mange features kan nævnes:
WattRate® Power Meter (+/- 1% tolerance).
WattRate® TFT Computer med farvedisplay.
Coach By Color® intensitetsguide.
Tilslutningsteknologi (Bluetooth/ANT+).

IC7’s WattRate® (effektmåler) giver hurtig og nøjagtig information om den effekt, der ydes, og på den måde bliver det nemmere at nå sine mål. Som noget nyt i år tilbydes desuden Intelligent Cycling, hvor selve programmet vil blive lagt op på 2 storskærme, så man kan følge med i hvor langt man er i træningen.

Opstart er den tirsdag den 31-10-2017, og der afsluttes tirsdag den 27-02-2018. Både tirsdag og torsdag tilbydes 2 hold af forskellig varighed - og derfor også til forskellig pris - nemlig fra kl. 16.00-17.15 og fra 18.45-20.45. Der er 38 pladser, og mindste deltagerantal, for at holdene starter op, er 20.

Priserne er:
Tirsdag og torsdag kl.18.45-20.45:
Pris 4 mdr. 1195 kr. For ikke medlemmer af Foreverfit.
Pris 4 mdr. 950 kr. For medlemmer af Foreverfit.

Tirsdag og torsdag kl. 16.00-17.15:
Pris 4 mdr. 995 for ikke medlemmer af Foreverfit.
Pris 4 mdr. 750 kr. For medlemmer af Foreverfit.

I tager blot selv fat i Foreverfit og melder Jer til. Det kan ske på en e-mail til reception@forever3000.dk eller på telefon 49.22.46.00.

Vel mødt til 4 måneder med superspinning som optakt til sæsonen 2018…!

Mvh
Henrik

Sommercup 2017

Der er samlet tilmelding via formanden, og jeg skal også have betalingen på 650,-Man får 8 cykelløb for den pris og men kan ikke tilmelde sig enkeltafdelinger.Hvis man ikke har den, skal man via Events4u købe den nye røde Pro Chip fra Maylaps.Vejledningen til dette findes på hjemmesiden sommercup.dk 

Man kan tilmelde sig i alle grupper -  og jeg har fået lovning på, at dem der vil kan stille samlet op til gruppe 2 og komme til at køre i samme gruppe, så vi i år får mulighed for at prøve at køre mere strategisk og sammen i CKK.Tilmeldingen foregår til mig på formand@ckkronborg.dk og betalingen er mobilepay 42367730. Husk navn!

Fristen er 28/2! 

Jeg håber, at vi i år kan få samlet en god gruppe og få nogle spændende cykelløb sammen. Tag fat i dem, du træner med - forsøg at få så mange med som muligt!

Thomas Hannibal 

Nyhedsbrev fra bestyrelsen

Nyhedsbrev fra Bestyrelsen.
Den nye bestyrelse er kommet godt i gang, og vi vil jævnligt udsende nyhedsbreve, så du fremover kan følge med i, hvad det er vi laver. Vi har holdt to møder indtil nu og vi vil fortsætte arbejdet med fokus på god træning og et godt klubliv. Forhåbentlig vil det inspirere jer medlemmer til at være med - på cyklen men også i andre klublivsaktiviteter.

Vi vil i det kommende år arbejde på at vores træningsaktiviteter fortsat kan trække aktive til, både på landevejen og i skoven. Det er jer medlemmer der sammen med trænerne skal præge tingene, så det fortsat er sjovt og givtigt at træne i CKK. Vi vil gerne fortsætte debatten om, hvilke og hvor mange cykelløb vi har ressourcer til at arrangere. Vi vil på den ene side gerne tjene penge til klubkassen, men på den anden skal det også passe til det antal aktive, vi er. Din mening er vigtig, så deltag gerne i debatten.

Klubben får i år nye lokaler på Gefionsvej 63. Vi har manglet nogle gode fysiske rammer for klublivet, og med de ny lokaler bliver det meget bedre. Der er dog et stykke vej igen, før de er klar. De ligger i en nedlagt børnehave ved Gefionscenteret og kommunen har anvendt dem som lager. De skal tømmes helt og der skal laves toiletter. Vi ser dog en væld af muligheder for aktiviteter: Møder, foredrag og undervisning, klubaftener og mulighed for at mødes og dele erfaringer om reparation og indstilling af cyklerne osv.. Vores første arrangement vil blive udlevering af det nye klubtøj i uge 22, så der vil du få mulighed for at se lokalerne. Når det er sket vil der i øvrigt blive en fotoevent, så vi kan få nogle friske billeder på hjemmesiden af medlemmerne i det nye tøj.
Det glæder vi os alle sammen til. 
Du vil høre meget mere til de nye lokaler!
Vi har også måtte forholde og til to andre forhold, som vi håber at finde løsninger på:
Vi har lige nu ikke noget tilbud til børn og unge. De dygtige juniorer vi havde er gået videre, og med dem også deres forældre, som stod for træningen. Vi vil fortsat gerne som klub have et tilbud til aldersgruppen 12-16 år, og bestyrelsen vil forsøge at finde 1-2 medlemmer som vil være tovholdere på træningen. Det drejer sig om at planlægge, hvem der kan være ansvarlig for træningerne henover sommeren, men altså ikke nødvendigvis at stå for alle træningsseancerne. Vi ville gerne samle en gruppe på 4-5 frivillige, der på skift vil stå for de unges træning tirsdag og torsdag kl. 17. Vi har ekspertise i klubben med DCU trænerkurser i bagagen, som vil hjælpe med det konkrete indhold, så det handler mest om at give noget tid til projektet. Vi hører meget gerne fra muligt interesserede!
Dernæst har Carsten Bjørlund pga. travlhed måtte opsige jobbet som kasserer i klubben, og vi skal vælge en ny på den ekstraordinære generalforsamling 1/6. Vi er kede af at Carsten stopper, for han har været dygtig og ihærdig og har fået genrejst regnskabet i klubben. Det betyder dog, at det er et job, som det er muligt at overtage for en ny kasserer, fordi det er sat i system og kører i klubmodulet. Vi håber meget i bestyrelsen, at der blandt medlemmerne er nogen, som kunne finde det interessant at prøve kræfter med, og vi er selvfølgelig indstillet på, at det er en opgave som bestyrelsen bakke op om. Man kommer ikke på nogen måde til at stå alene med det.
Hvis det kunne være noget for dig, så tag en uforpligtende snak med bestyrelsen, kassereren eller formanden.
På bestyrelsens vegne
Thomas Hannibal, formand