I mange år har vi haft en deltager, sidste år var de 2 af sted og i år var der hele 10 der havde valgt at prøve kræfter med Vättern Rundan. Det er da en fremgang i deltager antallet der er til at føle på og lad mig sige det med det samme, det blev alle tiders tur, både sportsligt som socialt.

Torsdag den 17.06 var der kaldt til samling ved færgelejet for HH Ferries, der også ved denne lejlighed havde valgt at støtte os. Efter den korte tur over sundet gik det videre mod Motala, dog ikke med større hastværk, end der var tid til at stoppe ved ” Gotisbussen ”. Her fik jeg nærmest det indtryk, at de fleste ikke forventede, at der på resten at turen var noget mad at få. Den opfattelse blev bekræftet, da det blev til endnu et stop inden vi nåede Motala, hvor vi lige skulle holde en pause og hvad er mere naturligt end at få en bid brød.

I Motala indgik vi i en større gruppe af ryttere fra Granaa og Frederiksværk, der havde lejet hele festsalen ved stadion med dertil hørende køkken og spisesal.

Da vi var nogle af de først ankomne, blev det for os ny udpeget hvor de mest snorkende normalt lå de tidligere år, så det var med at finde en plads længst væk fra disse områder. Det var svært, og det skulle senere vise sig, at det var totalt ligegyldigt hvor man lå.

Vi fik pakket ud og ja tænk så var det tid til at gå ud at spise, vi var jo mærkeligt nok blevet lidt sultne. Alle restauranter i byen var udmærket klar over hvad der pr. tradition spise af en seriøs cykelrytter så der var pastabuffet alle steder.

Jeg vil ikke gå i detaljer, hvordan man sover i en sovesal sammen med 44 andre mænd der er kommet lidt op i åren, ja de fleste fra CK Kronborg måtte have følt sig som nogle rigtige års ynglinge i dette selskab, kun kan jeg sige, at desværre havde jeg glemt mine ørepropper.

Fredag var en travl dag, der skulle hentes start nummer og de sidste helt nødvendige cykelartikler så som solbriller, handsker, gel og andre energi produkter skulle handles ind. Vejret var ganske godt så selv om der var alle mulig sorter af cykeljakker til salg, blev det ikke det der trak mest, hvilket nogle måske kom til at fortryde.

Jo så var det jo tid til at spise lidt igen. Henning der jo har kørt Rundan de tidligere år anbefalede ” Folkets Hus ” og pasta buffet levede helt op til vores forventninger. Skk 55,00 pr. næse og man behøvede slet ikke at skamme sig når man var oppe tredje gang.

Om eftermiddagen kørte vi ud for at se på nogle sluser et par km uden for byen. Vi kørte selvfølgelig derud i bil, for der var jo nødigt nogle der skulle komme i overtræning. Vi fik set en gammel træskonnert blive løftet igennem de fire sluser eller måske var det fem og det var ganske imponerende.

Nu nærmede tiden sig hvor benene skulle tale så resten af dagen blev brugt til, ja vi skulle da lige have lidt at spise igen og derefter at gjort cyklerne klar og blive enig mig sig selv om hvor meget tøj man skulle have på og det kan jo være ganske vanskelig.

Vi skulle starte kl. 04.58 så de fleste krøb tidligt til køjs, men igen måtte man konstaterer at også den aften skulle en af de sidste til at tørne ind, lige have pustet sin luftmadras op og kort tid efter begyndte de første nat….. at skulle på toilettet.

Endelig blev det tid til at slå op, ja man kunne næsten ikke vente og da det var blevet tørre vejr var alle ganske optimistiske, det var ganske vist gråvejr men det regnede i det mindste ikke i dette øjeblik jeg kikkede ud af vinduet.

Klokken var blevet 04.30 og der var afgang til starten i Motala by og kl. 04.58 var vi endelig var vi på vej. Nu var tiden kommet hvor benene skulle tale.

Der blev lagt ud i et rimeligt tempo og da vi havde aftalt at køre sammen med de andre fra Frederiksværk og Grenaa, der insisterede på at tage føringerne, var det jo bare at lægge sig på hjul. Det første depot blev sprunget over, så den første pause på ca. 10 min kom efter ca. 70 km. Når det første fløjt kom, var vi alle klar ved cyklerne og ved det andet blev der kørt. Inden længe var vi igennem Jonköping, jeg glemmer helt at skrive at det endnu ikke regnede, og nu gik det nordpå. På en af bakkerne uden for Jönköping blev vi splitte op, nogen af os fik et godt hjul hos Team Politiken så det gik hurtigt af sted mod Fagerhult hvor der skulle være opsamling.

Efter Fagerhult begyndte det at regne, ikke sådan lidt regn ind i mellem, nej det stod ned i stænger og fra nu af blev det bare en kamp for at overleve. Det blev ganske enkelt skide koldt resten af vejen og jeg husker ikke egentlig så meget andet om resten af turen til Motala end at det regnede og regnede og skal jeg være helt ærlig tror jeg ikke jeg havde kommet igennem, hvis jeg havde fået en punktering. Vi sprang den varme mad over i Hjo og for første gang i min korte cykel karriere smagte jeg en Gel. Det var alle tiders, der stod på pakken at den skulle deles i tre portioner men jeg tog det hele på en gang, og alt det sukker gav da noget varme til kroppen, men det var snart tilbage til virkeligheden. I Karlsborg var jeg virkelig i krise, ikke fordi jeg var træt af at cykle med det var så skide koldt at vi havde svært ved at holde koppen med kaffe i ro, men af sted kom vi. Jeg husker ikke rigtigt hvordan de næste 60 km gik, kun det regnede forsat og der begyndte da også at komme lidt vind af og til og for at gøre det hele endnu bedre kom den nu lidt forfra.

Op over broen ved var det bare så koldt så koldt, men da vi bare skulle køre et par. Km mere før der ventede et nyt depot overlevede vi også dette. Her havde de endelig noget varmt at drikke, så det hjalp lidt og inden længe var vi i sadlen igen. De første 5 km efter depotet var de værste på hele turen, modvind, koldt og jeg havde næste helt glemt det, det regnede stadigt og det begyndte at blive lidt mere bakket, men man skal jo forsøge at være positiv der var kun 40 km igen. De sidst 40 km blev kørt som om det var i drømme, vinden forsvandt og det holdt op med at regne, vi blev også velsignet af en prædikant i vejsiden, jeg er ikke klar over om det var velsignelsen for et par af de ”unge” friske folk var nu af den opfattelse at nu skulle der køres cykelløb til stregen.

Jeg kørte i 11 tim og 30 min. Det var ikke så ringe endda, så selv det dårlige vejr kunne ikke tage glæden og smagen fra en svensk folkeøl og en pølse, da vi havde passeres målstregen i Motala.

Nu skulle det gøre godt med et varmt bad, men i guder det var næsten helt koldt vand der kom ud af hanerne, så efter badet var den eneste mulighed for at få varmen at krybe ned i soveposen indtil maden blev serveret.

Heldigvis blev jeg vækket i god tid inden maden, så vi kunne samles for lige at smage på den gamle danske, den danske øl eller rødvinen og lykønske hinanden med at vi alle gennemførte på trods af vejret.

Maden på hele turen kan jeg ikke ros nok og vil her takke dem fra Frederiksværk der ikke tog en tørn på cyklen men tog en tørn i køkkenet.

Næste morgen var det bare at få pakket sammen og så hjemad.

En rigtig god tur blev afsluttet med at en bil kørte tør på færgen så det var nødvendigt at låne lidt diesel af HH ferries, en rigtig god sponsor.

Turen fortjener at blive gentaget i 2005 og årene fremover, så tænk allerede nu over om du ikke skal med næste år.