Gældende for ungdommen
Vi mødes nede ved HH Ferries (ved billetlugen) kl. 08.40. Fylder Lis (Lasse’s mor) varevogn om med vores cykler.
Vi tager færgen kl. 09.00 og kører i bil til Söderåsen – nærmere bestemt Kopparhatten i Skäralid.
Kopparhatten er Söderåsen nationalpark, og her slår vi lejr.
Vi cykler kl. 10.00-12.30 på nogle af de skrappe bakker i områder. Efterfølgende vender vi tilbage til vores lejr, hvor der venter kage, sodavand og mulighed for at spille en gang minigolf – kort sagt! Råhygge efter ”bjergetapen”.
Og et par timers råhygge tager vi bilerne mod færgen igen. Så vi er hjemme i Helsingør igen omkring kl. 16.00.
Forældre og søskende er også meget velkomne. Kopparhatten er et flot og spændende område, hvor der er rig mulighed for at slå tiden ihjel, mens vi er ude og cykle.
Tilmelding skal ske senest den tirsdag 16. juni til formand, træner og ”pengerytter”; Peter Thorsted.
Peter melder tilbage med, hvor mange ekstra biler, vi skal bruge.
Og husk at medbringe lidt svensk valuta.
I tilfælde af aflysning på grund af dårligt vejr får alle tilmeldte selvfølgelig besked.
Gældende for alderdommen
Der er også en tur for ”de gamle” med rigtig mange højde meter inden for ca. 70 km – altså den berømte ”Stenestad-Trekant” (uden for kategori køres: 2x Kopparhatten, ”Lotte”, ”Grusgraven”, Kageröd).
Hvis deltagelse er stor nok, køres der en mindre holdmatch for 2 hold, hvor distancen er ens, men vejen rundt på ”Stenestad-Trekanten” er forskellig. Første hold, som når toppen af Kopparhatten anden gang, er vinder.
”De gamle” finder selv sammen, og finder også selv ud af, hvordan de kommer frem til Kopparhatten. Hvor der er en vilje, er der en vej til Skäralid.
Vi håber, at der er mange som har lyst til at krydse klinger (også den lille og den store) på tværs af niveau og aldersgrænser på Söderåsen.
Niels OttzenSvensk turguide og grusvejsspecialist