Selv om Lars Michaelsen to gange er blevet nummer fem i forårsklassikeren over dem alle - Paris-Roubaix, der er den direkte inspirationskilde til denne lokale nyskabelse - måtte han altså overgive sig til den lokale cross-specialist, og på selve målstregen måtte han ydermere se sig slået i et regulært spurtopgør med Jesper Thomsen fra CK Kronborg, der blev en fornem nummer 3 i tiden 1.55.42.

Når ret skal være ret, er det da også tre år siden, Lars Michaelsen har kørt som professionel, men selv om formen ikke er, hvad den har været, vidste han dog præcis, hvad det drejer sig om på brosten, nemlig at holde sig forrest i hovedfeltet for at undgå uheld.

 

”Der var tidspunkter, hvor jeg syntes, det var ganske hårdt, men når konkurrencemennesket på sådan en dag igen kommer op i én, presser man sig jo”, sagde Lars Michaelsen efter løbet. Alt i alt syntes han dog, det havde været en sjov og ikke mindst spændende udfordring, men at Tommy Nielsen kørte så stærkt, som tilfældet var, overraskede ham ikke.

”Det kan godt være, han kører cross og siger, han holder pause nu, men den tror jeg ikke helt på. Formen fejlede i hvert fald ikke noget”, sagde Lars Michaelsen med et anerkendende smil til den lokale sejrherre.

På den anden side var Tommy Nielsen rigtig glad for at have sat ikonet Lars Michaelsen på plads, og på forhånd havde han da også en vis respekt for den tidligere cykelkendis.

”Jeg vidste jo godt, det var ham, der skulle slås, men jeg var ikke sikker på, at mit og Kenneths forspring holdt. For jeg vidste jo også godt, at Lars og feltet konstant jagtede os bagfra. De fik da også kørt en smule ind på os til sidst”, sagde Tommy Nielsen efter sejren. Han forsikrede, at han kommer for at forsvare titlen til næste år.

Samtidig understregede han, at det netop var den store erfaring fra cross, der var med til at give ham sejren, så ud over at formen her efter cross-sæsonen stadig er tip-top, var god teknik altså også med til at give det overskud, der sikrede muligheden for at trække fra Kenneth Hansen på sidste omgang og dermed sejren, da han i ensom majestæt trådte de sidste kilometer op ad Gl. Hellebækvej.

 

Efter løbet var langt de fleste ryttere ualmindelig godt tilfredse med arrangementet, og især ruten blev rost, både for sin beskaffenhed og ikke mindst hårdhed. Faktisk var flere så glade for konceptet, at de sveddryppende og efter endt dåd faktisk efterlyste mere grus på ruten til næste år.

I år bød den på 1,5 km. store skovsten og brosten, 9 km. på store grusstens- og jordstier samt 59,5 km. asfaltvej, men det kan altså godt være, det ændrer sig til næste år. Der var imidlertid ikke nogen tvivl om, at succesen var i hus i første forsøg, og selv om man ikke helt nåede målet på100 deltagere, er det helt sikkert, at grunden er lagt til en tradition.

Paris-Roubaix, der populært kaldes for ”En forårsdag i helvede”, har altså fået en dansk pendant - ”En forårsdag i Hell-singør”. Løbet rummer i hvert fald alle de kendte ingredienser til et sandt cykeldrama - og ikke mindst en præmie, der matcher det kendte brostenstrofæ fra Paris-Roubaix, nemlig et stykke af sandstensornamentikken fra Kronborg Slot.