For et par år siden sad jeg her ved pc-en og skrev et selvironisk og lidt ditto kritisk indlæg efter samme løb i B-klassen. Dette løb står for mig som det fedeste og blandt de hårdeste på vores kalender, og skulle der være et løb jeg virkelig har ønsket mig at vinde, er det faktisk dette.

Det er kuperet, ofte forblæst, og så er der de der "grus og sten paveer" som er fede at høvle henover med hovedet under cykelsadlen.
 
Løbet for 2 år siden kørte jeg vitterlig med hovedet begravet, for jeg stak efter få kilometer og kørte noget i retning af 80 km solo, for derefter at blive hentet - og sat på stigningen. Nå, men sej syntes jeg da, jeg var.

Sidste år punkterede jeg - det gør man jo i Slagelse! For 3 år siden, i A-klassen husker jeg mest, at jeg formåede at sidde på hjul af Alex Rasmussen på grusstykkerne og punktere!
 
Men i år vil jeg såmænd huskes for noget rigtig godt, for jeg vandt sgu' og det sker ikke ret tit for en rytter med verdens dårligste afslutning.

Af samme grund må mine afslutninger starte relativt tidligt i løbet, derfor er jeg nok i kørestil præget af talrige angrebsforsøg, og det har bragt mig i seriøst mange udbrud i tidens løb og givet en del sekundære placeringer.
 
Dagens rute var, som den plejer at være - gruset lidt mere løst og vinden føltes at komme fra 4 retninger, hvis det er muligt. Måske kun 3, for de sidste 7-8 km mod mål var nogenlunde barmhjertige at køre.
 
Jeg kørte lørdag på Tyren sluttede bagest i et vildt spurtende felt, så det taler vi ikke mere om. I dag var jeg egentlig ikke specielt mærket af det løb, men træt, for der er start kl 7.50 ! Ufatteligt!
 
Jeg forsøgte at køre løbet hårdt, og man kan jo også stimulere andre til det samme ved lige at trække tempoet op de rigtige steder, hvorefter andre bliver klippet af feltet.
 
Det var nærmest umuligt at slippe afsted, da vinden gjorde solokørsel til en hård affære, men på medvindsstykket et par km før opløbet valgte jeg at træde igennem, da feltet gik lidt i stå.....og ....bum!, så var der et par hundrede meter, som jeg ikke inspicerede yderligere de følgende 50 minutter, for nu var der ligesom ingen vej tilbage.

H40 feltet er, mildt sagt, ikke uvante med tempokørsel, så jeg var klar over at jeg måtte mobilisere alle kræfter, og disponere optimalt, for ikke at brænde over undervejs.
 
Først et par kilometerf fra mål turde jeg kigge bagud og kunne nyde erkendelsen af, at det så ud til at lykkes. Sjovt nok slapper man ikke af, men kører 100 procent til opløbsstrækningen.

Stor nydelse. Stor tilfredshed. Det er sådan, jeg synes, cykelløb skal være, så jeg er lidt stolt af at være i besiddelse af præmiebrostenen og kan prale af at være Sjællands mester i H40. Hvilket jeg nok skal gøre! Jeg vil heller ikke undlade at gøre opmærksom på, at der var 2 minutter.er ned til hovedfeltet, med en DCR-rytter på mellemhånd.
 
Med venlig hilsen
Jesper Lassen
SM-vinder