Med det formål at skabe den bedste forudsætning for at får det optimale ud af træningen, vil trænerteamet informere om, hvordan de overordnede retningslinier er for den træning, vi gennemfører i vinterhalvåret (til foråret vil en lignende information komme om forårs- og sommertræningen).
Træningsfokus i vinterhalvåret.
Regelmæssig træning, hvor du gradvist opbygger din træning(træningsmængde og træningsintensitet) er nøglen til succes. Derfor vil vi allerede NU gerne slå et søm gennem myten om ”at cykeltræningen først starter til marts hvor vejret begynder at blive godt”. Det kræver træning året igennem. Det er imidlertid ikke den samme træning du skal gennemføre om vinteren som om foråret og sommeren.
Den grundform du har fra sommerens træning er grundlaget for den opbygningstræning som vinterperiodens træning skal være baseret på.
Vintertræningen vil stadigvæk være baseret på AT - Tærskel Træning (Anaerob Tærskel Træning). Dog vil træningen indeholde en lavere intensitet og væsentligt færre intervaller end om sommeren.
Der vil ikke forekomme ”syretrænings-intervaller” eller lignende højintensitets-intervaller.
Der vil i en moderat omfang, som vintersæsonen skrider frem ad, være intervaller med mellemintensitet.
AT - Træningen er lig med udvikling af udholdenheden. Med andre ord at forbedre den aerobe kapacitet (med ilt kapaciteten). Træningen kan bedste sammenlignes med et lettere form for tempo træning.
Det område tager sin tid at opbygge og udvikles derfor langsomt – det bruger vi derfor månederne fra november til udgangen af februar måned til. Kort sagt! Først bygger vi godt fundamentet, for derefter at bygge topformen på i løbet af foråret og sommeren.
Derfor vil trænerteamet i vinterhalvåret være fokuseret på at gennemføre den omtalte AT – træning. Altså med en pulsniveau under din syregrænse.
Det betyder naturligvis ikke, at vi kun gennemfører ”rulle” turer om søndagen, derimod tilrettelægger vi træningen således at, vi først begynder at skruer intensiteten op fra januar måned.
Har du spørgsmål så kontakter du bare en af os fra trænerteamet.
De bedste træningshilsner
Trænerteamet CK Kronborg