Pletvis solskin over landet, men stadig til lange ben, fingervanter og vinterjakke. Og så den forbandede vind….
Nå, men Finn har stået på ski i en uge, så nu skal der cykles, skal der!
Vi er alle sammen enige om, at vinteren har varet ALT for længe, og vi er SLET ikke i den form, vi burde være.
Men hvad ser man så: Henning har tilsyneladende haft rigtig godt af en aske-forlænget ferie sydpå, for han ligger masser af kilometer oppe foran og trækker stødt og roligt. Svigersønnen Cem vil ikke stå tilbage og er ikke set i så god form ever (nu skal han bare lære at fylde energi på, og så IKKE sidde og fantasere højt om en STOR softice med chokoladedrys, når vi er flere, der er kolde!).
Og hvad sker der lige for Claus? Han kører bedre end nogensinde, falder ikke længere bagud, og der er da vist også røget nogle kilo på vejen? Er det skrækken for at blive sat af pigerne i Toscana, der har tændt turboen?
Fra Kronborg-syd kom Michael Lund og legede lokomotiv, uden andre tegn på en festlig aften i det dårlige selskab end Otzens trænervest. Sødt når drenge også låner tøj af hinanden!
Nå, blev nødt til at dreje fra i Esrum for at holde retning mod Espergærde. I tror måske jeg var færdig, men det var jeg ikke! Jeg var HELT færdig: sulten, tørstig og træt! Steen gør mig heldigvis selskab, han er ikke spor træt, men har ikke tid til at køre mere! På vej hjem fortæller han, at han dagen før cyklede fra Vejle til Nyborg, 120 km. Jeg orkede ikke at tjekke om distancen passede, men det gør den nok, for samtidig fortalte han, at han allerede har kørt 1.700 km! i år på landevejen.
Sådan overall tegner det da rigtig godt for sæsonen!