Vi har nu fået oprettet Kramboden, hvor klubbens medlemmer kan sætte forskellige cykeleffekter til salg.
Kramboden har fået sit eget faneblad øverst på sitet. Her har vi nu også placeret medlemslogin, som mere passende er omdøbt til medlemsforum.
Kramboden kan ses af alle på sitet, men det er kun medlemmer med ret til log-in (læs medlemmer med betalt kontingent), der har adgang til at sætte ting til salg.
Hvis du er medlem og ikke har fået log-in endnu, så skriv en mail til Lis - KLIK HER - så checker hun, om medlemsskabet er i orden og sender mig en mail. Du skal huske at opgive den e-mail, du ønsker at benytte. Efter et par dage logger du ind første gang ved at trykke på "Jeg har glemt mit password", skrive din e-mail og trykke på "Send password". Det modtager du så kort tid efter i din mailbox. Du kan altid rette det under din egen profil i medlemsforum.
Vi har allerede en snes medlemmer med log-in, så meget tyder på at det nye forum bliver en succes. Brug det flittigt, og har du ønsker til nye emneområder, skriver du bare en mail til web-masteren.
Men tilbage til Kramboden. Alle har mulighed for at rette i alle annoncer, når de er logget på, men jeg stoler på, at man kun administrerer sine egne annoncer.
Du skal blot huske to ting. Der skal skrives et beløb i feltet "Pris", og det skal være rene tal uden punktummer eller kommaer - altså 1000 - ikke 1.000,00.
Når annoncen er oprettet, kan du rette i den, slette den igen, aktiverere/deaktivere den eller lægge et billede af effekten på.
Og det er naturligvis kun cykelsportrelaterede effekter, der må sættes til salg.
Rigtig god fornøjelse.
Mvh
Henrik
Web-master