Så fik vi afsluttet sommercup’en på værdig vis. En dækkende ”overskrift” for vores præstation i Sommercup’en er: Suveræn!
Vi vandt 6 ud af 8 afdelinger. Var i en mindre krise efter 4. afdeling i Gørløse, hvor vi tabte med mere end 30 point til Nordsjælland. Kom mere end stærkt tilbage i 5. afdeling (enkeltstarten), og vandt efterfølgende de resterende afdelinger. Vi sluttede med end 100 point foran vores nærmeste konkurrent, Nordsjælland (NCK).
I den kolde septemberaften i går (13 grader med blæst og byger), fik vi kørt 2 sejre hjem. I klasse 1 vandt Jesper Thomsen og hos damerne vandt Sussie Bogut.
I den samlede stilling havde vi vindere i klasse 1 ved Jesper Thomsen og klasse 3 ved Jacob Memborg. Hos damerne blev Sussie Bogut nr. 2, og i klasse 4 var Kjeld Schumann kun 1 point fra en 3. plads.
Sejren blev fejret på behørig vis, da Allan havde taget champagne med og Sussie havde lavet lækker kransekage.
På www.sommercup.dk er der flotte billeder af de bedst placerede i alle klasse, hvor Sussie er et flot symbol på det overskud vores medlemmer besidder. Hun overstråler helt klart hendes nærmeste konkurrenter.
Der er også en mindre flatterende billede af den vindende klubs formand. Det viser med al tydelighed, at styrketræning er et ”most” i vores aftale om vinterens spinning, da det er med møje og besvær, han lige kan løfte den ”lille” pokal.
Rigtig godt gået (og kørt), alle sammen!
Den ”slappe” formand