Sammen med tre venner og kongeniale cykelfreaks har jeg været 4 januardage i Marokko for at cykle på vore sommerracere med de smalle dæk i de høje, sneklædte Atlasbjerge. Mandeltræerne blomstrer netop nu i denne solrige, men kølige tid. 2000 meter passene ligger højt oppe over snegrænsen og ægger os til kamp.

Berberne passer deres får og geder langs vejene. Overalt vækker vi stor opmærksomhed. I fuld fart råber vi ”Bon jour!” - mange marokkanere taler stadigvæk kolonimagtens (fra 1912 til 1956) sprog - og ikke engang kvinderne med de store læs af hø og grene på de krumbøjede rygge slår blikkene ned. Husene i de lerklinede byer strutter på trods af åbenlys fattigdom ofte af virile parabolantenner, og udslidte Mercedes-taxa’er og bedagede franske biler skærer hjørner af i hårnålesvingene. Man må køre med omtanke og ikke give los. Vi er ikke i Schweiz eller Østrig.

Asfalten er nubret, og til tider er der store huller, klippestykker, grus og rødt mudder på vejene. Det hænder også, at der løber en bæk over vejen. Man får intet foræret. Der skal knokles – ikke båre under de lange stejle opstigninger, men såmænd også når det går ligeud. Vore samlede otte rullende hjul blev utroligt nok kun udsat for to punkteringer, ellers havde vi ingen ’maskin- eller humane skader’ på de ca. 350 km, vi nåede at cykle med to halve dage i hver ende og en herlig lang tur på 160 km midt i.

Som et alternativ til en tur til Mallorca, Alperne eller Dolomitterne kan det kun anbefales at prøve at tage til Afrika . Med Norwegian Air tager flyveturen kun 4½ time. Der er direkte og meget billig forbindelse fra Kastrup Lufthavn til Marrakech. Derfra er der ca. 60 km at køre med taxa hen til foden af bjergene. Her kan man finde flere billige hoteller og bungalows. På den anden side af bjergene venter Saharaørkenen, hvis man skulle have mod på at køre videre igennem sanddynerne.

Belav dig på at spise frisk frugt, oliven, couscous, kylling og lam. Der er langt mellem de steder, hvor man kan købe øl og vin. Overalt langs vejene drikkes der hed myntete med sukker. Desværre så vi først på vejen hjemad i taxa’en en flok marokkanske cykelryttere i farvestrålende og tætsiddende dragter på udmærkede cykler. De seks herrer skød en rimelig fart, og det kunne ellers have været sjovt at have mødt dem on the road. Januar er off-season i Atlasbjergene, der hvert år tiltrækker tusindvis af turister, bl.a. mange vandrere fra Europa.

Steen Nepper Larsen.

For yderligere information & detaljer:

stla@dpu.dk   og for billeder tryk her