Ja så blev det søndag og vi havde aftalt at besøge vores svenske pukkelryggede venner Halland og Åse som i øvrigt er separeret og derfor bor hver for sig. Det gjorde uomtvisteligt turen lidt længere ca. 170 km som folk gjorde med stor velvilje da Halland og Åse altid er ganske udfordrende at besøge.
Turen var i sig selv en udfordring da vi havde valgt at tage den på cykel, nå ja lige bortset fra formanden som havde valgt et motoriseret køretøj hvilket senere skulle vise sig at have flere fordele.
Da det vist nok var første gang nogen af os skulle besøge Halland havde han givet os en udførlig kørselsbeskrivelse der dog i mindre grad bar præg af at Halland er mest til MTB.
Never mind – som man siger, det betød ikke så meget og vi tog det som en udfordring ikke mindst da Halland er alt for gammel til at have kendskab udi GPS’ernes forunderlige verden.
Turen fra færgen til den første, og i øvrigt eneste pavee, gik fint med kun små stigninger som var ganske overkommelige. Paveen gav én punktering til en rytter med formentlig meget slidte dæk hvilket den motoriserede formand lynsnart rådede bod på med et af flere medbragte ekstrahjul. Godt tænkt!
Efter paveen begyndte stigningerne så småt at komme i takt med at vi kom længere og længere ind på Hallands jorder og rytterne begyndte at vise lidt menneskelighed i kompetencerne. Stigningerne blev kørt en smule forskelligt men alle kom til tops hver gang. Det krævede sin mand/kvinde at køre her og da sulten meldte sig hos pedalisterne viste vores motoriserede formand atter gode takter – Vupti, mega italienske sandwiches en kasse ægte dansk øl og vand med dertil hørende udvalgt musik fra det forrige århundrede… (jeg mener at vide at det er noget han har lånt af Halland og Åse)
Det skal da lige nævnes at Niels efter ganske få forsøg lykkedes med at finde et udsøgt sted i skoven til forplejningsseancen ved en af Hallands idylliske brændestabler. Vi havde på dette tidspunkt tilbagelagt 100 skønne km.
Efter maden og lidt toilette klatrede vi atter på cyklerne denne gang for at besøge Åse.
Vejen der skulle føre os til Åses jorder startede med dejlige flade og til tider nedadgående strækninger men Åses puklede ryg skulle snart vise sig at give små udfordringer til de nyligt velnærede cyklister. En snarlig superlækker stigning i flere tempi viste sig at være Åses smækre bagdel dog med udpræget appelsinhud. Her blev der kørt lidt tempo og gruppen spredtes til den sædvanlige senere samling.
Efter en rigtig god stigning skulle vi atter ned af Åses velproportionerede baller hvilket afstedkom hastigheder på op til 84 km/t (en super negerrøv hun har hende Åse, var piger?) Efter ballerne tog vi lårene for at ende på Åses flade fødder. Der var megen træk langs gulvet hos Åse og vi måtte dele os i 2 grupper med trækkerdrenge i højre side for at tilfredsstille den ellers så kurvede dames flade fødder. Jo, hun er sku en værre frækkert hende Åse.
Efter at være sluppet godt igennem dette hæftige fodtræk nød vi lige havudsigten i Helsingborg i 20 minutter inden vi tog færgen over og afsluttede de 170 km i god ro og orden.
Tak til Niels og Per for det gode arrangement og til formanden for den udsøgte service.
Vi ses i morgen kl. 09.00 - kh Carsten