Cyklerne er pudsede, polerede og toptunede. Alle er trukket i cykel-outfittet og klar til 3 dage til jernhest i Skånes bakker!

Det er lidt med bæven at vi møder op og håber, at vi har fået pakket det relevante ned…Egentlig har vi ikke nogen ide´ om hvad der venter, andet end at andre siger at det  bliver hårdt og hyggeligt!

Niels-Jørgen (the coach) er som vanligt i højt humør og klar med en rap replik…så helt galt kan det vel ikke gå.

Af sti af sted med færgen og vores tro følgebiler. Vejret er strålende og medvinden  med os! 

Vi suser derudad i samlet flok og fylder godt op i landskabet (28 stk ca…det er svært at tælle i farten).

Vi (Gitte og Tine ) er selvfølgelig primært med for træningen i damegruppen. 6 kvinder i alt, der talmæssigt ikke fylder så meget, men vi fylder nok meget på det verbale plan!  (Det vender vi tilbage til)

Vi er på forhånd delt i 3 hold  : Gruppe 1 (de utøjligelige hurtige ryttere) og gruppe 2 (de fleste af os andre og Niels-Jørgen …) og gruppe 3 (en lille lukket klub for de meget livskloge ryttere, med et konstant godt humør)

Vi får snart lov at prøve kræfter med den første bakke – tja måske et lille bjerg…Vi kommer op med fråde om munden, men op det kom vi altså. (Disse oplevelser skulle vi nå at få mange af …)

Så vidt vi havde forstået er der altid bestilt noget regnvejr. Det er ligesom for at få presset den enkelte rytter på det mentale og ikke mindst fysiske plan. Så derfor væltede regnen ned, da vi manglede ca. 1 time i at nå vores mål. Nå, ja det hører vel med til historien at regnen startede, da vi skulle køre ned ad Lotta for så at køre op af den igen…og ned… (det er sådan nogle ting man ikke skal fortælle helt almindelige mennesker om, hvis man fortsat vil betragtes som rimelig normal..) – nå, men gruppe 2 fik hermed profileret os i forhold til gruppe 1, der kun nåede 2 bakker.

Da vi er meget tæt på mål (Vandrehjemmet) udpeger Lis det for mig (Tine) i farten og jeg forstår på hende, at vi skal op på Kopparhatten for at komme derhen. Det sidste af mine kræfter drænes ud af mig i kampen til toppen, igennem slud og hagl…for blot at finde ud af at vi skal ned samme vej ..(disse oplevelser har det med at gentage sig…)

Alle har ca. 5 liter ekstra væske skjult i klædedragten og nok 1 liter i hver sko!!! Vi kaster os indenfor i varmen i ”stationsbygningen”. Der er tændt op i brændeovnen og der bliver kamp om pladsen lige foran. Gulvet sejler i vand og vi står op i 1½ time og venter på bagagen….RRRRrrrrrrr det var koldt! 
Det var ikke med førerbilernes gode vilje. De var faktisk i gang med en redningsaktion og vi er glade for at de fik Peter med, da vi jo ligesom havde mistet ham undervejs! Pinligt.  :o(

Et varmt bad, tørt tøj og en skøn aftensmad, så var vi højt flyvende igen og der blev berettet røverhistorier inden alle gik omkuld.

En udefinerbar stank bredte sig allerede efter få timer i vores gemakker. Men det er nok svært at undgå med 28  gennemblødte/svedte  sæt cykeltøj og sko!!   Man kan vænne sig til meget.

Lørdagen viste sig fra sin smukkeste side. Meget lidt vind og en hel del sol det meste af dagen.

Vi fik kørt nogle dejlige pænt heftige intervaller og humøret var højt.

Vi havde cyklende gæster da Finn og Stine og Sven-Erik var på endags-tur med os.

Det var den lange dag – også kilometer-mæssigt - og der skulle trækkes lidt på skift for at alle kunne holde turen rundt.  Det er dog sådan (ligesom til den almindelige træning) at det ikke er os forundt at se så mange forskellige bagdele oppe foran. ..Ingen nævnt ingen glemt. Der var nogle stykker som lå deroppe rigtig meget, men der var ikke afløsning selv om der blev råbt…øv! Det må vi alle sammen altså til at lære. En dag er det dig, der går ned og er glad for at kunne blive ”trukket” hjem.
 

Dagen sluttede for kvinderne efter ca. 85 km. Vi lod mændende trække sig selv videre rundt på de sidste ca. 40 km.

Lis havde fået en eller anden energibar indenbords og gik helt i selv-hjulsving og trak os næsten hele de 10 km hjem! Hun VILLE ikke afløses!!!

Marianne mente at vi skulle gøre som Niels-Jørgen havde sagt : køre op på Kopparhatten…igen. Vi sagde alle nej, men kunne ikke stå imod presset og tog den selvfølgelig op igen! Denne gang i tørvejr. (Det nåede de sidste hold ikke, for sluserne åbnede sig atter)

En herlig frokost og vi var klar til at bestige Kopparhatten til fods…jeg mener hvad skal man ellers lave sådan en eftermiddag?! Preben og Per var turledere og kunne drabelige historier… Birge har trådt sine barnefødder i dette område og kunne også berette om  lidt drengestreger!

Ned til kaffe og KAGE ! Marianne var bagerjomfru! Derefter gik vi over til de hårde varer (tyvstjålet fra Johnnys bil) : øl og cola! (Er det derfor han ikke vil være arrangør til næste år??)

Aftenens gallafest blev krydret med endnu en imponerende quiz fra the coach himself! Vi vil blot sige at det er godt at den ikke er en teoretisk optagelsesprøve til medlemskab i CK, for så var vi nok ikke bestået!!!

Der blev nok afsløret et par små-autistiske mænd denne aften!

Kvinderne om det runde bord ! Måske de næste arrangører planlæggere cirkulations-bordkort..

Ja, det blev nok lidt bombastisk med os kvinder om det runde bord! Vi ved vist godt, at vi er store i kæften nogen gange og nok lidt mere ydmyge på asfalten og ved en punktering!

Vi var også leveringsdygtige i ”lægens bord” - her blev der stillet mange diagnoser og diskuteret behandlingsmuligheder. Vi fandt vel efterhånden ud af at vi som gruppe kan fylde et helt lægeleksikon med patienthistorier og diagnoser...

Afslutningsfinalen var vist også bestilt rent vejrmæssigt  (det er vist godt at arrangørerne trækker sig): REGN! Ud på cyklen. Kolde og trætte i musklerne kastede vi os ud i en form for opvarmning! Inden vi skulle bestige Koppahatten..igen…Vand i skoene og en blebuks-med vand kun få hundrede meter fra udgangspunktet!

MEN vi er ikke sådan at kue! Videre ud i den skånske natur. Vi er jo på vej hjem (om ca. 80 km).
Gruppe 1 skulle naturligvis køre lidt mere….

Vi har 3 stigninger at slutte af med og eftersom vi bare gør, hvad der bliver sagt, så kører vi lige ind i sol og blå himmel!   Vi er et godt stykke oppe ad ”Lotta” før jeg (Tine)opdager det – havde ellers tænkt at jeg måske skulle undslå mig…meeeeen sådan er vi jo ikke i CK! 

Et par smukke, seje ”opture” til  Stenestad (kan simpelthen ikke finde ud af geografien, men vi skal vel heller ikke udbasunere alle vores hemmelige træningsvåben til konkurrenterne????!) Og så mangler vi bare de sidste flade km til færgen!

Alle grupper samles på færgen hjem ! 

Vi takker for en skøn, hård, hyggelig week-end og glæder os til sæsonens træningsture sammen med Jer alle sammen og med alle dem, der desværre ikke kunne være med!

Vi siger bare : PRØV det!! (og en regnbyge vil aldrig være det samme mere :o)

Afslutningsvis takker vi os selv for vores stabile træning hele vinteren : spinning x2 og MTB x1

Mange hilsner

Debu - Tanterne

Gitte og Tine