Lørdag den 8. april begav den største gruppe nogensinde i klubbens historie sig af sted til Mallorca. Vi var nogle og 30 personer, heraf 20 cyklister, 19 mænd og undertegnede. Første gang for mig, og første gang der var en ’dame’ med på cykleholdet.

Nogle af de medfølgende hustruer cykler rent faktisk også godt derudaf, én tog da også med den ene dag, og oplevede det samme som mig. Fuld støtte og opbakning, respekt og anerkendelse for at være med, og såmænd også omsorg ind imellem…. Der blev ventet ved hver top og bund af et bjerg, og når der blev kørt tempokørsel ved næste by. Jeg har ikke hørt en eneste negativ bemærkning, men tværtimod oplevet at få læ for vinden, at blive trukket hjem, og da mit arbejde meldte sig stædigt på mobilen, ventede nogle stykker endda på mig for at følge mig hjem – og det var jeg glad for, for hjemturen gennem dalen foregik som regel i strid modvind, der kan tage modet fra enhver efter måske 80-100 km bjergkørsel. (PS. Det var ikke kun mig, der blev ventet på! – jeg var ikke sidst hver gang på bjergene, men på temposiden holdt det hårdt!)

Det skulle snart vise sig at være vældig motiverende for nogle af de mandlige ryttere at have mig med. ’Jeg skal edder…. ikke overhales af en dame’ kunne få selv dem, der mødte op uden at have trænet, til at køre sig helt ud på bjergene. Og der var rig mulighed for at køre sig ud og igennem. I løbet af ugen kørte vi over 500 km i de smukkeste landskaber. Mimoser i flor, sol de fleste dage og 20-25 grader betød korte ben (der er lagt godt an til ’striben’), røde kinder og et stort vandindtag. Vi boede pragtfuldt og havde halvpension, hvor vi stod klar kl. 8 morgen og kl. 19 aften sharp med en glubende appetit.

Hver dag sin rytme og sund levevis inklusiv en gang Udo´s Choice, det var først hen på ugen at dagens største udfordring blev at køre forbi ’Le Petit Café’ og få en shanty (øl med lime/seven up). Vi klarede den til sidst ikke, her endte dagens etape 100 m fra hotellet. Det blev ikke til megen shopping eller dasen ved hotellets pool (jeg nåede 2 timer den sidste eftermiddag) – men det var intet savn for mig personligt. Jeg kom for at cykle og det kom jeg til! Jeg skal helt sikkert med igen. Og jeg håber, at vi næste år kan være endnu flere damer fra klubben med på hold 2. Der er ingen grund til at holde sig tilbage. Vi er velkomne og det er både udfordrende og hyggeligt at dele oplevelserne, de gode snakke undervejs på ruterne, legenderne ved aftensbordet, røverhistorierne i baren. Tak for en super tur!
Marianna