Tøserunden 2011
CKK kørte tøserunden i år d.28. maj.
Vi havde en starttid 7:20 tror jeg det var, men vores holdkaptajn havde på forhånd sikret sig dokumentation for at vi måtte starte kl.7:00. Det var jo super.
Hele holdet mødtes samlet i Køge kl. 6 inklusiv CKK’s debutant i tøserundesammenhæng – Maria. Bodil, Bente og Kajs datter Ditte mødte også op i CKK farver. Skønt.
Til gengæld måtte vi undvære vores holdkaptajn Sussie, som desværre havde ondt i ryggen. Hvad skulle holdets taktik nu være? Nå, af sted kom vi kl. 7:00 og efter flittig brug af ringeklokken kom vi forbi de fleste – inklusiv CCH, som mindede os om at dette var et motionsløb!
Holdet (Maria, Gitte, Tine, Else, Jette & Marianne) kørte godt til og Gitte markerede sig ved at tage de fleste føringer. Da det ikke regnede og ruten var temmelig jævn, kunne vi ikke græde over farlige nedkørsler. Og fordi vi passede godt på hinanden, havde vi heller ingen styrt. Udstyret var også i orden, for der var ingen defekter eller punkteringer. Den dygtige debutant tog også et godt slæb forrest, men prøvede dog ikke i bedste Lars Bak stil at spurte om etapesejren til sidst. Modtagelsen på målstregen bød på hurra og blomster til Else fra en veninde. Dejligt.
Alt i alt havde vi en super dag med den fortjente og traditionelle fadøl på havnen bagefter. På det tidspunkt erfarede vi dog midt i vores veltilfredshed at vi var blevet slået af teamet fra Coloplast! Lis’ hold på 2 personer havde simpelthen været hurtigere J
Vejret som var blæsende, men endte med at være uden regn, holdt mange deltagere væk fra Tøserunden i 2011 som ”kun” var på ca. 4300 deltagere. Alligevel synes jeg en placering som nr. 16-21 er ok. Resultatet blev 112 km på 3 timer og 44 minutter. Gennemsnit 30 km/t.
Tak for en god tur!
Marianne