
Endnu en gang præsterede Lars Thomsen World Tours en forrygende ekskursion til Mallorca, hvor man i år blev velsignet af godt vejr alle dage, hvilket for de fleste også betød træning alle 8 dage. I snit blev det vel sådan ca. til 700 km., 10.000 højdemeter og en snes tusinde forbrændte kalorier pr. mand/kvinde.
Et af årets højdepunkter var naturligvis enkeltstarten de 14 km. til toppen af Puig Major. Den blev i år kørt som holdkørsel, hvor vinderholdet - Per Berg, Klaus ”Tømrer” og Henrik Malmgreen - vandt suverænt med et sekund foran holdet bestående af Marianna Lubanski, Lars Thomsen og Peter Møller (ikke med på billedet).
De seneste år har asfalten på Puig Major glødet grundet en rasende duel mellem Henrik Malmgreen og Per Mejnholt i kampen om den hurtigste tid, altså en konkurrence i konkurrencen. Henrik Malmgreen er på vej tilbage til tidligere tiders storform, men mangler endnu at smide nogle kilo, hvorfor han ikke helt kunne ramme sin bedste tid fra 2008 på 58 minutter.
”Det var rigtig ærgerligt, især fordi jeg et par dage senere fik frygtindgydende gode ben. Men jeg må erkende, at jeg på dagen tabte til en hurtigere mand. Til gengæld kan jeg jo så glæde mig over mine to holdkammerater, der ydede en flot indsats - oven i købet som debutanter på "rynken" - som sikrede en sejr i holdkonkurrencen”, udtaler Henrik Malmgreen, der i øvrigt vender tilbage til Mallorca midt i juni for at specialtræne på ruten.
Generelt må man dog sige, at CK Kronborg præsterede en meget flot indsats på Puig Major - ikke mindre end 12 af rytterne kom under timen.
De individuelle tider ses her:
| Andreas Hartkopp: |
46.06 |
| Peter Møller: |
46.16 |
| Niels Ottzen: |
50.05 |
| Lars Thomsen: |
50.56 |
| Mikael Lund: |
50.56 |
| Paul Barker: |
51.57 |
| Per Berg: |
54.15 |
| Klaus ”Tømrer”: |
54.24 |
| Peter Thorsted: |
55.14 |
| Anders: |
56.05 |
| Michael Nielsen: |
58.48 |
| Per Mejnholt: |
59.08 |
| Gitte Andreasen: |
1.02.40 |
| Michael Staal: |
1.02.53 |
| Sven Steffens: |
1.04.22 |
| Allan (på besøg fra Sønderjylland): |
1.07.18 |
| Jørgen Amping: |
1.07.45 |
| Jan Rasmussen: |
1.06.28 |
| Henrik Malmgreen: |
1.09.10 |
| Henning Jensen: |
1.09.22 |
| Peer Galschiøt: |
1.11.43 |
| Jens Ove Sørensen: |
1.13.52 |
| Marianna Lubanski: |
1.20.38 |
Billeder og video fra årets Mallorca tur følger senere…..