Cykelklubben Kronborg giver dig mulighed for at forøge din cykelform gennem øget sundhed og forbedret immunforsvar!!!
I bestræbelserne på, at give cykelklubbens medlemmer mulighed for at kunne træne hårdt og målrettet gennem længere tid, uden pludselig at få ødelagt form opbygningen på grund af sygdom – tilbyder cykelklubben dig en scanning, hvor du bla. får svar på hvor stærkt dit immunforsvar er.
Et af de spørgsmål man altid kan stille sig selv er…
Spiser jeg nok og rigtige vitaminer?
og
spiser jeg den rigtige kost?
De fleste cykelsportsfolk tager vitamintilskud fordi de ved at kosten ofte ikke dækker det aktuelle behov. Når vi som cykelryttere skal tage et vitamintilskud, vil vi naturligvis også vide hvilken betydning det får for vores præstationer. Cykelryttere vil gerne have beviser!!!
Som cykelrytter, træner du måske mellem 8 til 16 timer om ugen. I den periode sveder du en stor del af kroppens vitaminer og mineraler ud af kroppen, OG ved du hvilke vitaminer og mineraler som du har behov for at spise efter en træningstur for at dække netop dit behov?
På grund af den belastning vi byder kroppen, som cykelrytter, har vi derfor et ekstra stort forbrug af næringsstoffer. Man kan og skal altid være skeptiske når man indtager vitamintilskud. Det er ikke alt, som er lige godt og sundt, fordi vi ikke kender virkningen af vitamintilskuddet.
Det er her du har en enestående mulighed for, at få bevist om de vitaminer du spiser har den effekt, som du bliver lovet når du køber dem.
Den scanner som vi benytter til at teste dig, anvendes bla. af cykelrytteren Frank Høj og det kvindelige OL-håndboldlandshold, og mange andre topidrætsfolk har været meget begejstrede – det samme gælder mange motionister. Det er en BioPhotonic Scanner, som er verdens første måleinstrument, som giver en øjeblikkelig måling af carotenoid-niveauet i din krop. Ved blot at anbringe håndfladen foran et blåt lav-energi-laserlys, får du en øjeblikkelig måling.
Hvis du kunne tænke dig, at kende din egen status kan du tilmelde dig til en scanning af dine vitamindepoter i forhold til dit immunforsvar – så tilmeld dig enten torsdag 15/9 dato kl. 16-20 eller lørdag 17/9 dato kl. 10-13 på nedenstående nummer.
Det koster kr. 50,- og tager ca. 15 min og det sker i klubbens lokaler.
Tilmelding – Jannek Tetzlaf på tlf. 40 881 882 eller Niels Ottzen på tlf. 4970 8448.
Sidste tilmeldingsfrist er tirsdag den 13/9. Herefter vil vi offentliggøre en rækkefølge på nettet fordelt på de to dage, således du ikke skal vente unødigt.
Såfremt det bliver en succes kan vi naturligvis gentage arrangementet.
Klubben ser frem til en spændende arrangement.
Mange vitamin hilsner
CK Kronborg.