Som det nok er kendt for de fleste, afholdte vi i tirsdags 1. afdeling af Sommercup'en.
FLOT med næsten 50 aktive ryttere fra klubben.
FLOTTERE med en række topplaceringer i alle klasser. Kort nævnes de 3 bedste placeringer: Jesper Thomsen vandt klasse 1, en genopstået Flemming Eriksen blive nr. 2 i klasse 3, og Stine Laforce blev nr. 2 i dameklassen.
FLOTTESTvar hjælpernes indsats (blandt andet forældre til nogen af de yngre medlemmer), som gjorde det muligt for os andre at deltage i et godt cykelløb.
Specielt tak til samarbejdet mellem "kulde og varme" - personificeret i Frost (løbsleder og næstformand; Alice Frost Nielsen) og Brandt ("sommercup-mentor", borgmester i Tikøb og tidligere næstformand; Børge Brandt).
Umiddelbart ligger vi helt i top i holdkonkurrencen, så der er vist kun en til at sige: Vi forsætter - i første omgang onsdag den 31. maj ved Grønholt.
Niels Ottzen