Rytterfesten er veloverstået, og alle er mere eller mindre skadesfri. Festen ramte store højder - godt hjulpet på vej af usædvanligt stort væske indtag (mange tog princippet fra træningen om, at "fylde væske på hele tiden" til sig).
Af højdepunkter kan bl.a. nævnes sang(kvinderap og et knipsende publikum, hvilket var en hyldest til klubbens dejligste dametræner - Finn Postman), fremragende mad og dans på et niveau - både stil og tempo - som fik "Vild dans" til at ligne tv-programmet "Før søndagen".
Eneste store krisesituation var, da dameafdelingen på et tidspunkt så ud som om, den var ved at blive udslettet. Flere at damerne blev ramt af den såkaldte "falde-fobi", når de dansede med Mikael Lund. Alle implicerede skulle være kommet sig.
Kort sagt! Stor tak til alle arrangørerne og ligeså stor tak til deltagerne for en hyggelig og underholdende aften. Efter denne fest kan der vist kun være flere deltagere til næste års rytterfest.
Niels Ottzen