Jeg mødte op til turen med blandede følelser - kendte kun få af de 35 deltagere - havde ikke fået cyklet meget i vinterens løb - kunne jeg overhovedet være med? Turen var jo beskrevet som hård og ikke nogen skovtur. Vejrudsigten for weekenden var ikke den bedste- jeg var småforkølet. Jo der var masser af undskyldninger for at springe fra i sidste øjeblik.
Men jeg tog med, og det er jeg glad for at jeg gjorde, for det var en fin tur. Vel blev der kørt godt til, og vel var der nogle stejle bakker, men der blev taget hensyn til folk på alle niveauer.

Byen Stenestad kommer man åbenbart ikke uden om, når man skal cykle på Søderåsen, og nu ved jeg hvorfor den hedder Stenestad, det er fordi ens ben føles som sten når man har kæmpet sig derop. Området er smukt. Vejret blev meget bedre end først forudsagt - det var kun lørdag eftermiddag ,hvor det rigtigt regnede, så der blev ikke afrullet meget.

Turen var fint organiseret. Måske skulle Niels udstyres med et større og bedre kort til næste år, så vi ikke kommer uden for kortet! Jeg tror ikke der er mange, der kan forklare hvor det var vi kørte, men vi fandt da alle tilbage til vandrehjemmet.
Vandrehjemmet hvor vi boede, var rigtigt hyggeligt ( en nedlagt stationsbygning) og maden var god og rigelig.

Rødvin var der sørget for til lørdag aften, og bagefter var der spændende foredrag og billeder fra cykelløbet” Thailand rundt”.
Olie til såvel cyklerne som mandskabet (Udo´s choice) var der også sørget for.

Alt i alt en god og hyggelig tur. Det var rart at opleve at unge og ældre ryttere på alle planer kunne hygge sig sammen.
Jeg håber ikke at vi 3 tøser, der var med, lagde en for stor dæmper på mandehørmen. For I må nok indstille jer på, at vi kommer med igen til næste år, og så forhåbentligt sammen med endnu flere tøser.

Tak for en god tur
Nana Kjærgaard