Så er sommerens træningskalender på "gaden igen". Og vi starter kl 17.00 på tirsdag d. 31 marts.
Nu skulle der ikke være de store undskyldninger for ikke at finde nogen at træne med, hvis DU kikker på den nye træningskalender for 2009.
Det nye er at der er kommet fast MTB træning på hver tirsdag kl. 17 med start ved klubben samtidig med landevejstræningen.
Der er tilføjet A - Uge og B - Uge, hvilket betyder, at der i en A uge vil blive trænet lidt hårdere end i B ugerne, hvor det er meningen at DU skal restituere lidt. (det blir du go' af).
Der er sat trænere på næsten hver gang, og vi beder om, at DU respekterer hvad trænerne siger og dirigerer (husk de gør det for din skyld.... og frivilligt) og så evt. komme med kommentarer (bagefter).
Det skulle gerne være for alles bedste og sikkerhed.
Der kan godt forekomme nogle tilføjelser og ændringer undervejs, så hold godt øje med hjemmesiden (om ikke andet for vores sponsorers skyld.)
Der vil blive lagt vægt på en del fælles løb og arrangementer, som vi håber RIGTIG mange vil være med til, især for det gode sociale sammenhold vi har i klubben.
Træningerne vil være på en måde så de fleste kan være med (hvis man bare kan lidt på en cykel) .
Vi vil prøve at tilgodese alle, men på en måde, så dem som gerne vil give den en ekstra skalle har mulighed for at få endnu mere ud af træningen.
Vi vil prøve at lave en test om måneden, så I kan se om der sker forbedringer, men osse for på den måde at kunne sammensætte nogle Tempohold, så vi kan sende RIGTIG mange hold til Roskilde Holdmatch d. 16. august.
God fornøjelse og go vind
Trænerteamet
ved Finn