CKKs Emil Funder drog sammen med en flok øvrige sjællandske ryttere over Storebælt i pinsen, for at deltage i den Jydske Pinse-Cup.
Løbet kan absolut anbefales: Det køres over tre afdelinger i det traditionsrige cykel-landskab omkring Silkeborg, Herning og Hammel, hvor de herrer Riis og Chris Anker har trådt deres barne-(cykel)sko. Løbet har international deltagelse i flere af klasserne, felterne er store, og ruterne er alsidige - herunder det stærkt kuperede terræn omkring Hammel og Pøt Mølle. Hver afdeling er samtidig et selvstændigt licens-løb, som kan køres individuelt.
Emil kørte sig bla på podiet som 3'er i Designa løbet i Silkeborg, og endte på en samlet 5. plads i U15 klassementet.
Måske er der grundlag for en fælles B&U klub-tur næste år? Og måske vi ligefrem kan få lokket nogle af de voksne Kronborg ryttere med – hvis de altså
tør stille op mod jyderne?!
Flere billeder
her.