En meget, meget tidlig søndag morgen – den 21. august – drog en række stolte holdsryttere ud og forsvarede klubbens farver i fremragende sommervejr.
Ruten i Roskilde Holdmatch indeholder god blanding af skønhed og hårdhed. Vi havde 2 hold på banen. Et 10-mandshold som kørte 90 km, og et 4-mandshold der kørte 60 km.
Holdløb er lig med intensitet, intern kommunikation og social intelligens i højeste potens, hvis det for alvor skal spille. Og det gjorde det – alle CKK’er havde en god dag.
10-mandsholdet blev nr. 5 i tiden 2 timer og 14 minutter, hvilket var mere end 3 minutter bedre end forrige år. Holdet havde blandt andet ”købt” Kim Engstrøm (alias Pølse-Kim) -
som også var i spil til Brøndby 2 – som en af motorerne. Vi slog begge Brøndby hold, og det gjorde ikke glæden hos Kim mindre.
4-mandsholdet (Henning Jensen, Jan Rasmussen, Jan Sirich og Peter Wang) blev nr. 28 i tiden 1 time og 37 minutter.

10-mandsholdet ude på sidste af 3 omgange, lånt fra www.rc-m.dk