Keld Fjord beviste fredag den 25. august at han stadig kan køre meget stærkt på cykel.
Netop hjemvendt fra VM for Masters i Salzburg hvor det meste af verdenseliten var til start, inklusiv en stor håndfuld eksproffer, kørte han en flot 3. plads hjem i et felt med 141 startende over 116 km med en gennemsnitsfart på 44,77 km/t!
At Keld har næse for væddeløb beviste han ved at køre alene op til en udbrydergruppe på 5 mand allerede på første omgang, da han hurtigt indså at hele det italienske landshold var begyndt at sidde og trykke på bremsen fordi de var repræsentateret med 2 mand forrest i udbruddet.
Med små 40 km. igen, på den sidste store knold, stak den efterfølgende guld og sølvvinder afsted, og her havde Keld set at han skulle med. Han måtte dog desværre se dem køre da de satte ham fra hjul (der åbenbart stadig et par stykker i verden som kan den diciplin til fulde).
Efterfølgende kom 2 mand op til frontgruppen hvilket lykkeligvis var medvirkende årsag til at forfælgergruppen holdt feltet stangen til mål.
Keld som normalt kendt for ikke at være den store spurtkanon (måske rygtet har bredt sig internationalt) endte med alligevel at trække det længste strå i forfølgernes finale. Hvad verdenseliten ikke vidste af var nemlig at Keld havde lovet mig at gøre en undtagelse fra reglen fordi det var VM. I Monstergear rykkede han uimodståeligt fra bagerste position med 250 meter til mål og vandt forfølgergruppens spurt og den eftertragtede VM bronze.
For de af jeg som ikke ved af det kan jeg oplyse at Keld iøvrigt stadig kan køre top 5 placeringer ind i A klassen, det faktum til trods at han snart er ved at være i sin karrieres efterår, hvilket i denne sammenhæng ikke er at kimse af. Tænk lige på at selv om han har ca. 35 års erfaring som aktiv rytter, kan han stadig køre snot rundt i hovedet på de fleste a-ryttere herhjemme når han beslutter sig for det!
Et stort tillykke herfra med kronen på værket på en, til dato, formidabel præstation og sæson!
Tekst og fotos
Nicolai Norrid