På det klubmødet mandag den 7. februar 2011 kl. 19.00 blev der informeret om træningen for første halvår 2011.
Der bydes ind med en rimelig struktureret træning hvor der er lagt en plan for hvordan og hvor meget der trænes i de forskellige uger for at give alle mulighed for at opnå et bedre niveau, og at vide hvordan man kommer i endnu bedre form.
Udover de normale træningstider er der nedenfor beskrevet nogle ekstra tiltag.
De faste træningstider er:
Senior + de ældste B&U
Tirsdag, torsdag, søndag - for alle
Lørdag - speciel dame træning
B&U
Mandag og onsdag - licensryttere og andre ryttere med niveau til at følge med.
Lørdag - licensrytter og begyndere. Samlet start men separat træning.
evt søndag - begyndere når de ikke træner om lørdagen
Ekstra træning i 2011:
Der vil være tiltag til ekstra Elitetræning hver anden onsdag. ”Kort men hårdt”, hvor der er udfordringer for supermotionisterne der har ambitioner om at blive endnu bedre. Alle kan i princippet deltage, men hastigheder, varrighed, intervaltyper og intensitet bliver på "Elitens" præmisser. Niels er opstarter for træningen af denne Elite-styrke.
Der er et specialtilbud på 5 uger startende allerede fra den 20. februar med henblik at flytte 1 til 2 niveauer (alt efter egen indsats) og være helt klar til weekend opholdet i Sverige den 1. april. Denne træning ligger fast med 5 dage ugentligt hvor hver dags træning er nøje planlagt for at få dig til at rykke.
5 ugers træningen vil det være nødvendig at melde sig til og det vil være et krav fra træneren at man principielt kommer til træningen hver gang i de 5 uger. Carsten er træner for denne special-styrke og du skal henvende dig til ham vhis du vil høre mere! casse"på"stofanet.dk
Det bliver et spændende år med masser af fantastiske cykeldage og hyggeligt samvær som vi er vant til.
Alt ligesom sidste år – næsten…
Spænd hjelmen og mød talstærkt op til træning med CKK
Gode hilsner fra trænerteamet
Jasper, Sussie, Niels, Peter, Finn, Henrik og Carsten